Februar 2016

Så blev det februar 2016, og det er længe siden sidste post. Jeg havde nær glemt bloggen her, og tiden er igen fløjet af sted.

Jeg er kommet godt ind i det nye job med danskundervisning, og jeg trives rigtig godt med det.

Der er en høj grad af frihed i forhold til at tilrettelægge undervisning, hvilket ikke er givet som lærer her.

Den største forskel ligger i at undervise så mange forskellige aldersgrupper (Year 1- 11), og de mange skift kan gøre én lidt rundtosset, men omvendt er det fagligt udfordrende at skulle differentiere i det omfang, som det kræves.

Og så er det sjovt. Børnene er glade for at komme til dansk og vi leger meget sproget ind, særligt med de mindste, og jeg trækker på gamle undervisningsmetoder og lærer nye måder at gøre tingene på, og jeg er glad for igen at have et arbejdsliv.

Skolen er jeg også begejstret for. Der er fokus på kreativitet, læring gennem leg og innovation. I forhold til værdisæt ligger den tættere på en dansk skole, fordi det er et IB system (International Baccaleureat, dvs. et skolesystem, som findes overalt i verden meget kort fortalt) end eksempelvis det britiske skolesystem, som også er meget udbredt her.

Det er heller ikke det nemmeste sted at få sine unger ind, men jeg droppede en linje hos indskrivelsesdamen om at jeg – host – host – blink- blink – var Mother Tongue teacher på skolen, og nu er Becca kommet ind. YAY!

At finde og komme ind på en god skole her er ikke nødvendigvis lige det nemmeste. Der er stor forskel på kvalitet, og konkurrencen om at få en plads er hård på de bedste skoler. Derfor er det ikke sjældent her, at børn bliver skrevet op til skole, før de nogensinde har forladt livmoderen. På min tidligere arbejdsplads (Kings’s School Dubai) fortalte nattevagten, at de første indfandt sig i køen kl. 3 om natten, den dag de åbnede for indskrivning.

Så vi ånder lettet op og begynder så småt at tænke i pottetræning, hvilket SKAL være på plads inden skolestart efter sommerferien. I vores velkomstbrev var der et særskilt brev fra rektor, der understregede nødvendigheden og vigtigheden af, at netop dette var opfyldt inden skolestart. Godt så. De mener det alvorligt.

Ellers har vi det stadig godt her. Vi havde en dejlig juleferie i sommerhuset og hos familie i Danmark og fik fejret nytåret sammen med gode venner. Det orker jeg ikke lige at skrive en lang fortælling om, så der kommer lidt billeder her i stedet.

Sidst i januar drog jeg så tilbage til Danmark for at undervise på Sprog campen på Hjørring gymnasium for andet år i træk.

Det var igen en fornøjelse og faktisk i endnu højere grad end sidste år, nu hvor jeg havde prøvet det en gang før, og jeg havde bedre overblik over emnerne.

Sprogcampen er et talentprojekt lavet i samarbejde med forskellige virksomheder og Aalborg Universitet, hvor de dygtigste sprogelever i Danmark har mulighed for at komme til Hjørring en weekend og nørde med sprog. Jeg har været med fra starten for 5 år siden som medhjælper, og de sidste to år som underviser i fransk workshops’ene. Det var fedt at være tilbage i gangene på gym og at gense tidligere kollegaer. Og så selvfølgelig også at undervise en flok super engagerede elever og lige få set familien igen og fejret fødselsdag for min dejlige nevø, Jonas.

Nu er der igen hverdag, eller dvs. sommetider føles det nu stadig som om, man er på ferie her, fordi der er så mange fede ting at lave, og fordi at solen skinner de fleste dage.

Vi er her nu på andet år, og vi havde lovet os selv at komme mere rundt til de omkringliggende emirater og lande, mens vi nu er her i Dubai. Sidste år blev det til en tur til Oman i forbindelse med Eid, som jeg vist har nævnt tidligere, og også en tur Abu Dhabi (et naboemirat) i december, hvor vi fik overdådig high tea med udsigt over kystlinje og besøgte den smukke stormoske i 40 grader varme indhyllet i tørklæder (for mit vedkommende).

Billeder fra Abu Dhabi.

Jeg bliver lige afbrudt af Becca, der sidder ved siden af med Ipad’en og udbryder: ”Gorilla! What’cha doing??”

Hun bliver stadig bedre til at tale. Dog er det sommetider en skøn blanding af dansk og engelsk og indimellem sniger der sig et Shukran eller Marhaba ind (hhv. tak og goddag på arabisk).

Bare for at gøre forvirringen total og fordi moderen er fransklærer, så har vi også meldt hende til en times fransk om ugen i hendes vuggestue (som de også tilbyder – naturligvis…)

Så nu tæller hun til 5 på fransk også og improviserer sig sommetider op til ti. Mummy’s proud.

Her følger lidt billeder af hvad vi render og laver her.

 

Advertisements

November 2015

Så er det november, og siden sidst har vi haft familiebesøg, fejret min 35 års fødselsdag og jeg har fået nyt job.

Pyha, og så har jeg lede tømmermænd, som jeg ikke kan huske at have haft siden mine tågede 20’ere i dunkle Jomfru Ane Gade.

I går var jeg med til at fejre en god venindes 30 års fødselsdag på diverse barer, og det var hele hovedpinen værd i dag.

Det var første gang jeg sådan for alvor har haft en bytur her, ikke at jeg sådan har haft for vane at drikke mig i hegnet hver og hver anden weekend, (ikke længere, i hvert fald), men jeg har egentlig ikke rigtig turde pga. jeg befinder mig i et muslimsk land, hvor offentlig beruselse strengt taget ikke er lovligt.

Og hvordan kommer man jo så lige hjem, hvis der er kommet en del indenbords? Og hvad nu hvis der lige pludselig kommer politi, mens man tåger rundt?

Men som med så mange andre regler her, så skal de somme tider ikke helt tages for pålydende, altså forstå mig ret, du skal nok ikke lige brække dig på betjentens sko, men hvis man kan håndtere sin brandert nogenlunde civiliseret dvs. undgå slåskampe, PDA (public displays of affection) og afstå fra at knække dig offentligt i det omfang, det er muligt, så kan man godt slingre lidt på vej ned til taxaen.

Så det var vi en flok, der gjorde i går. Og det var en skæg, skæg aften, der involverede rigeligt med Asti, øl, G&T, dans til Guns ’n’ Roses, Depeche Mode og Boney M, guldhåndjern med similisten og et French maid kostume. Og så siger jeg ikke mere!

Min egen fødselsdag blev fejret på lidt mere rolig vis med familiehygge med Steen, Becca og min mor, som var her i to uger. Min fødselsdag faldt på en lørdag, så vi lavede brunch herhjemme og nød det på balkonen. Om eftermiddagen var vi til stor Halloweenparty i Rebeccas vuggestue, og Steen og jeg spiste middag sammen om aftenen på en restaurant på Atlantis. Skøn dag.

Det var så dejligt at have besøg af min mor igen, det er efterhånden tredje gang hun er her, og det blev til mere afslapning end sightseeing denne gang. Jeg havde et par ekstra fridage pga. et jobskifte, så vi holdt Becca hjemme et par dage og hyggede med hende med Halloweenfest i vuggestuen, strandtur og ture i poolen. Vi fik også tid til at shoppe og drikke afternoon tea og spise små sandwich og kager til i smukke, luksuriøse omgivelser på The One and Only Hotel. Ja, det er et hårdt liv, I know.

Det er altid skønt med besøg hjemmefra, og jeg synes, at når man ikke ses så ofte længere, bliver der bare talt mere intensivt sammen, og jeg forsøger at være mere bevidst om værdsætte tiden, man har sammen. Heldigvis er julen lige om hjørnet, og vi har bestemt at tilbringe både jul og nytår i DK, og så holde en lidt kortere sommerferie i DK end sidst.

Og så har jeg fået nyt arbejde, igen – igen. Jeg nåede at have to måneder som Learning Assistant på Kings’ School Dubai.

Et job som ikke var det mest udfordrende jeg har haft, men hvor kollegaerne var fantastiske. Særligt Mrs. C. Vi havde det meget skægt sammen, og jeg er glad for, at jeg nåede at lære hende at kende. Vi var nogle stykker fra Kings’ der mødtes til en afskedsmiddag, og de havde købt en fin kalender til mig i afskedsgave. Dejlige mennesker!

Jeg fik dog muligheden for at komme til at undervise igen, noget jeg virkelig har savnet, og oven i købet er jobbet på deltid, så det kunne Kings’ altså ikke konkurrere imod. Jeg skal undervise i dansk på Dubai International Academy (DIA). Skolen har et tilbud om danskundervisning for børn bosiddende her, hvor en eller begge forældre er danske. På den måde holdes det danske sprog ved lige både i tale og på skrift. Smart.

Jeg skal undervise alle årgange fra Year 1 til og med Year 11, så der bliver i den grad brug for at trække på nogle af strategierne for undervisningsdifferentiering, og det bliver nok min største udfordring.

Der virker til at være større frihed her og en mindre grad af disciplin end på Kings’, måske fordi dette er en IB skole frem for en engelsk skole, og det passer langt bedre til min personlighed som lærer. Jeg starter officielt d. 22. november, men har haft nogle dage allerede i selskab med den lærer jeg skal overtage jobbet for. Jeg glæder mig og er allerede begejstret for stedet. Nå ja, og så skal jeg kun arbejde tirsdag, onsdag og torsdag. Igen, det er et hårdt liv, I know.

Ellers trives vi stadig her. Becca taler mere og mere, primært på engelsk dog, men hun forstår, hvad vi siger på dansk, og vi taler kun dansk med hende herhjemme. Derfor er det også godt for hendes danske sprog med turene til Danmark, selvom det forvirrer hende til tider. Det må også være frustrerende indimellem, og oven i købet har hun også arabisk på skemaet i vuggestuen, så der sniger sig også lige et Marhaba (goddag) ind sommetider.

Oktober og november i billeder:

Beccas nye ræser

IMG_4139

Middag og cocktails på Cielo med Hr. Gundersborg

IMG_4153

Afskedsmiddag med kollegaerne fra Kings’

IMG_2023

Happy Halloween

IMG_4167 IMG_4169  IMG_4172 IMG_2024  IMG_4176

Tre generationer på stranden i JBR

IMG_4195

Afternoon tea med momse

IMG_2034 IMG_2035

Oktober 2015

Så skriver vi oktober i kalenderen og hverdagen har for alvor indfundet sig, eller det vil sige så ikke helt alligevel.

Fordi lige som man går og tror, at nu er der lidt ro på, så sker der altid et eller andet uventet. For vores vedkommende fik vi en forskrækkelse for et par uger siden, da det firma, som vi lejer vores lejlighed igennem, viste sig at være stukket af med vores huslejecheck, beløbende på et års leje.

Det er sådan, at her betaler man typisk husleje en gang om året, og vores husleje for næste år faldt i slut september. Manden der ejer vores lejlighed har valgt at benytte et firma til at står for det praktiske i forbindelse med udlejning, og det betyder så, at de kasserer checken fra os (og andre lejere), og fordeler vores leje ud på månedlige check, som de så betaler til ejeren af boligen. En smule kompliceret måske.

Hvorom alting er, så betalte vi til udlejningsfirmaet, som vi nu skulle, og en uges tid efter fik vi en mail fra manden, som ejer lejligheden, som kunne informere os om, at de checks, som han havde modtaget fra føromtalte firma (som jeg ved lov her i Dubai desværre ikke må svine til på de sociale medier) ingen dækning havde. Det viste sig, at de simpelthen havde kasseret vores check og var stukket af. Da vi har en lejekontrakt, hvorpå der specifikt står, at vi kan bo her til oktober, 2016 kan vi dog ikke smides ud, hvilket vi et kort øjeblik frygtede. Var vi blevet det, havde vi stået med fletningen i postkassen, og vores eventyr her havde fået en brat ende.

Godt for os, men knap så godt for den stakkels mand, der ejer lejligheden og som desværre bliver ham, der mister et års husleje. Han har også familie som dette går ud over. Det er desværre også Dubai nogle gange.

Vi har besluttet os for at tilbyde, at vi kan flytte til noget andet, så han kan flytte herind igen med sin familie, hvilket kan spare ham lidt penge. Vi havde desuden overvejet at flytte til et hus med egen have alligevel. Så vi må se om en flytning bliver aktuel inden jul.

På arbejde går det også derudaf. Kollegaerne er søde, og det er skønt at hjælpe til med børnenes læring. Dog minder det mig også nogle gange om, at jeg savner at undervise. Det er så sært nogle gange ikke at have styringen i klasseværelset, omvendt er det naturligvis rart at kunne gå hjem efter arbejde og bare have fri. Der er fordele og ulemper, som med så meget andet. Desuden er det jo ikke for evigt, at jeg sidder og følger med på sidelinjen, så jeg skal også huske at nyde fordelene.

Som jeg nævnte i den tidligere post havde vi planlagt en tur til Muskat, hovedstaden i Oman, i forbindelse med fridagene under Eid.

Vi satte af sted tidlig morgen kl. seks, da vi havde fået tip om at trafikken kunne blive ret så massiv, og der er desuden en del grænseposter, man skal krydse for at komme ind i Oman. Det gik dog glat, og vi havde nogle dejlige dage, hvor vi slappede af i poolen og fik set en del af Muskat. Vi oplevede blandt andet Souk’en, hvor vi så store edderkopper, salamandre og skorpioner i glasrammer, den gamle bydel med de gamle fort fra diverse perioder med udenlandsk dominans og så Sultanen Qaboos stormoské.

Særligt stormoskéen var en oplevelse. Jeg skulle dække hår arme og ben til og temperaturen nærmede sig de 40 grader, så det er vist overflødigt at påpege at det var skidehamrende varmt. I moskéen befinder sig verdens andet største håndvævede tæppe. 21 tons vejer det og det tog 4 år at væve i Iran, hvorefter det blev fragtet til Oman. Desuden er moskéen udstyret med en 14 meter høj og mægtigt imponerende lysekrone, og vi gik i ærefrygt nedenunder og beundrede det hele.

Muskat er i det hele taget meget smuk med bjerge og hav og lave gamle villaer i alverdens forskellige byggestile. Der er ingen skyskrabere, og tempoet synes mere afslappet end i Dubai, så måske det ikke er sidste gang vi kommer på de kanter.

Selfie on the road

IMG_2001

Mellem Dubai og Oman

IMG_2002 IMG_2003 IMG_2004

Besøg i Souk’en

IMG_4036

Muskat havn

IMG_4046IMG_4053

En af byportene i Muskat 

IMG_4052

Sultan Qaboos moské

IMG_2006 IMG_4063  IMG_4072 IMG_4073 IMG_4074 IMG_4076 IMG_4077 IMG_4082 IMG_4084

Sightseeing på den sidste dag

IMG_4089IMG_4090IMG_4088 IMG_4092

The Observatory på 52. etage

IMG_4098

Little explorers i Mirdif City Center

IMG_4126 IMG_2016 IMG_4134

September 2015

Så er det blevet hverdag igen efter en helt og aldeles skøn sommer. Vi nød at være sammen med familie og venner igen. Vi fik fejret 80 års fødselsdag og en enkelt barnedåb, der blev leget i haven bag sommerhuset, drukket kold rosé i tordenvejr på bænken under udhænget, grillet lækkerier både i solskin og regn. Vejret var ikke det fantastiske sommer og sol mange havde håbet på, men vi nød regnvejret foran brændeovnen og gik ture i skoven og på stranden i al slags vejr og sugede ind af den friske luft.

At købe sommerhuset er en af de bedste beslutninger, vi har foretaget i nyere tid. Det er skønt at have en base i Danmark midt i skov og grøn natur med udsigt til det tilfældige egern, råvildt eller hare, der sneg sig tæt på til Rebeccas store jubel.

Kontrasten til det gule lys i ørkenen var stor og tiltrængt, men efter ugerne i Danmark meldte savnet efter varme, sand og det andet hjem sig. Selvom det til tider kan være frustrerende at være splittet mellem to meget forskellig liv og verdener, er det i sandhed et privilegium at få lov at opleve.

Gateway i Hune.

IMG_3811IMG_3772

Dejlige dage i sommerhus.

IMG_3768IMG_3854IMG_3809IMG_1977IMG_1951IMG_3795

Mormor, moster og cafebesøg.

IMG_1975IMG_1972IMG_1968

Tall Ships Race, Aalborg 2015.

IMG_1957

Oldemor bliver 80.

IMG_1932

Nu er vi så tilbage, og livet som vi forlod her før sommer, har endnu engang undergået en forandring. Ny vuggestuestart for Rebecca indebærende obligatorisk uniform (hot pink, plisseret nederdel og hvid polo), arabisk på skemaet og en længere dag end hidtil og nyt arbejde for mig indebærende obligatorisk uniform (lukkede sko, ingen synlige skuldre og knæ, intet stramt, transparent eller nedringet), nyt skema og en længere dag end hidtil.

Og det er lige på og hårdt. De fleste ansatte har kun været ansat et år, så der er stadig mange ting, der er nye for dem også. Så jeg bliver kastet ud i det og forsøger at tage tingene dag for dag, indtil jeg har overblik over mine opgaver.

Jeg er ansat som Learning Assistant på Kings’ School Dubai og min primære opgave er at assistere eleverne i deres læring, ved enten at være til stede i klasseværelse og hjælpe til, eller have en-til–en – eller gruppeassistance. Jeg laver desuden en masse andet også, blandt andet mere lavpraktiske opgaver såsom laminering, fotokopiering og udsmykning af diverse tavler, hvilket er en mega big deal her.

Men det er fantastisk. Vi er meget få ansatte, der ikke har engelsk som modersmål, så jeg lærer skotske, irske, sydafrikanske og australske vendinger og udtryk, for ikke at tale om de forskellige dialekter og forskelle i sprog briterne imellem. Det går stærkt og min hjerne er til tider komplet udkokset efter en arbejdsdag. Forhåbentlig toppede det i torsdags, hvor jeg var overbevist om, at Rebecca var født i 2012 (hun er fra 2013, er jeg temmelig sikker på), hvortil en kollega kiggede undrende på mig og venligt påpegede, at så var hun nok lige gammel nok til stadig at være i vuggestue her…..

Disciplinen er stram og mit liberale lærerhjerte bliver til tider en smule chokeret over alle reglerne og rutinerne. Men det giver mening, fordi når du har en skole med nationaliteter og kulturer fra hele verden, er det ganske enkelt essentielt at opstille en mulighed for en fælles identitet for børnene for at give plads til selve læringen.

De er dygtige og undervisningen er dybt inspirerende. Jeg har underskrevet en streng fortrolighedserklæring, så må derfor ikke gå i detaljer med særligt meget, men det er vist sikkert nok for mig at udtrykke, at jeg forstår hvorfor Kings’ School Dubai er en af de bedste Primary Schools i Dubai, og jeg suger til mig af indtryk og er glad trods en ny og knap så afslappende hverdag.

Mit hidtige indblik i arbejdsforhold her i Dubai har ikke været, skal vi sige, imponerende. Ofte arbejder folk fra 9-18 og kiggede en fagforening forholdene efter i sømmene, var der nok nogle, der ville få kaffen galt i halsen. Derfor var det heller ikke uden et gran af nervøsitet, at jeg sagde ja til stillingen, for ville jeg nu blive behandlet ordentligt?

Men det gør jeg. Det er ikke de samme forhold som dem jeg kom rent kontraktuelt, men de andre ansatte inklusiv lederne er enormt imødekommende og venlige, også selvom jeg spørger om de samme ting igen og igen.

Mrs. C, som er min LA partner in crime på vores årgang, har været intet mindre end fantastisk. Hun har været LA i 14 år i England tidligere og har et år på bagen på Kings’, og hun er nok noget nær den bedste at alliere sig med. Hun kender ALLE og ved ALT, og så fortæller hun historier og giver fif og tips til at klare sig godt på skolen. Og så er hun sjovt, som i virkelig, virkelig sjov på den engelske måde.

Dette opvejer en del overfor min dårlige samvittighed over at give barnet en hel dag i vuggeren, hvilket ikke er særlig udbredt her, og som indimellem også bliver påpeget over for mig. Som nu min kollega, der tre gange sagde til mig at det var alt for mange timer på institution for så lille en pige, hvortil det eneste comeback svar jeg kunne mønstre var; ” Yeah, but she’s used to is from back home in DK”…

For god ordens skyld, skal jeg lige påpege, at jeg afleverer kl. 7.30 og henter kl. 14.45, så efter danske standarder, er det vist meget godt gået.

Heldigvis er de ikke alle så fordømmende, og jeg havde en dejlig aften i sidste uge med en håndfuld af de andre LAs, hvor vi spiste middag ude og lærte hinanden lidt bedre at kende.

Nu står Eid al-Adha så for døren i næste uge. Eid al-Adha fejrer det at ofre og at dele med andre. Kort fortalt ofrer man et dyr og giver en tredjedel til venner og familie (i praksis ofte en middag sammen), en tredjedel går til de fattige og trængende og den sidste tredjedel beholder familien selv. Det symboliserer Ibrahims villighed til at ofre sin egen søn efter Allahs ønske.

Eid er helligdage så Steen, Rebecca og jeg har to fridage i næste uge, så vi drager et par dage til Oman på et lækkert hotel ned til strand og vand. Oman skulle efter sigende være enormt smukt og lidt køligere end her, så vi glæder os til at opleve en bid af landet. Mere om det i næste indlæg.

Fotos fra nogle af vores aktiviteter de sidste par uger:

The lost chambers, Atlantis.

IMG_4005IMG_4004

Første dag i Kids’ Palace Nursery.

IMG_3981IMG_3989

Fejring af Nenitas 38 års fødselsdag på Jamie’s Italian med Burj al Arab i baggrunden.

IMG_1990

På legepladsen.

IMG_1984IMG_1981

Dubai Aquarium i Dubai Mall.

IMG_3948

Ramadan

Så blev det Ramadan, mere præcist startede den d. 18 juni og betyder 30 dage med faste fra solopgang til solnedgang for muslimer her, såvel som i resten af verden. Børn, gravide, ammende, ældre mennesker, rejsende, mænd i krig og syge må dog godt afvige fra fasten, men ellers er der nul mad, drikke og røg i de lyse timer. For muslimer her går solen ned omkring kl. syv og står op ca. 5.30, så det er en større udfordring for de muslimer, der bor eksempelvis i Danmark disse dage med de lyse nætter.

For os, expats, betyder det i praksis, at vi også skal afstå fra vådt og tørt i det offentlige rum i dette tidsrum, men vi kan spise og drikke i vores egne hjem. Til gengæld arbejder mange færre timer under Ramadan. For eksempel arbejder Steen så kun 5 timer om dagen nu, så vi kan ikke klage.

Udover fasten, er Ramadanen desuden en periode, hvor der er stor fokus på at være god ved sine medmennesker. Der samles ind til velgørenhed i stor stil, og man skal desuden være særlig opmærksom på ikke at opføre sig aggressivt eller bande, men derimod vise medfølelse og venlighed over sine medmennesker.

Jeg vil dog lige tilføje, at på trods af dette, har trafikken her under Ramadanen ry for at være mere hektisk og aggressiv, særligt om eftermiddagen, når folk skal hjem fra arbejde på tom mave, og der stadig er timer endnu indtil solen går ned og fasten kan brydes, og det anbefales at man enten holder sig inden døre og ellers er yderst forsigtig.

Sådan lige til generel information så er Ramadanen den helligste måned for muslimer verden over, og Ramadanen markerer Koranens åbenbaring for profeten Muhammed for 1400 år siden. Det er vist den ultrakorte udgave.

Når Ramadanen er slut fejres Eid al-Fitr, en festlig begivenhed, hvor man spiser godt og besøger venner og familie. Også en lidt forenklet udgave, dette er også min første oplevelse med Ramadanen, så jeg er stadig i gang med at lære og forhåbentlig blive en lille smule klogere.

Det er på sin vis en stor oplevelse at være her under Ramadanen. Selvom vi ikke er direkte berørt af begivenheden, giver det stof til eftertanke, at mange her afstår fra basale fysiske behov over så forholdsvis lang en periode. Den form for behovsudsættelse på baggrund af en religion ligger nok mere fjernt for en del vesterlændinge, og jeg kan sommetider godt misunde de troende evnen til netop at tro på noget så intenst. At kunne tilsidesætte sine egne behov på denne måde og hellige sig noget, som er større end sig selv.

Jeg forestiller mig, at der findes en ro i den måde at tro på, som ikke er tilgængelig for de af os, der ikke rigtig er opdraget i nogen egentlig tro, men nærmere er skolet til at forholde sig kritisk til alt, der ikke kan måles og vejes. Og som måske nærmere forbinder faste med et mål om at kunne klemme sig ned i en bikini. Jeg har måske derfor så meget desto større respekt for de troende og fastende og har sympati for ideen om, at selvom Dubai er kendt som et af kapitalismens verdenscentre, findes der her også værdier, som ikke er til forhandling og som ikke er forankret i evig vækst og profit.

Når fasten brydes efter solnedgang kaldes dette måltid Iftar, og vi var så heldige at opleve sådan en begivenhed her i gode venners selskab. Det var en helt igennem fantastisk aften. Vi var på et ualmindelig smukt hotel omgivet af store lysende lanterner i loftet, smukke mosaikfliser, springvand og en stor, STOR buffet med arabiske, marokkanske, kinesiske, indiske og japanske retter, masser af lækre desserter og kager, forskellige slags juice og ikke mindst dadler og nødder. Dadlerne er efter sigende en vigtig bestanddel af Iftar, og der var mange forskellige slags. Der var en næsten højtidelig atmosfære, og vi var påpasselige med at vente med at starte herlighederne, førend at solen var gået ned.

Vi kunne trille hjem for at sige det mildt, og det var en berigende oplevelse at få med, og jeg håber bestemt ikke, at det er den sidste Iftar, som vi kommer til at opleve her.

Iftar på Hotel Mövenpick ved Ibn Battuta Gate. Kan helt klart anbefales.

IMG_3744   IMG_3747 IMG_3748 IMG_3749 IMG_3750  IMG_3752

IMG_3753

På besøg i Danmark

Så er vi vendt hjem til Dubai igen efter et besøg hjemme i Danmark, som var ret fantastisk.

Det startede ellers ikke så godt ud dog, da Rebecca blev syg og kastede op i flyet. Heldigvis var hun nogenlunde tilpas mellem opkastningerne og sov en stor del af turen. Jeg sender en venlig tanke til den søde stewardesse, der hjalp barnet og mig ud på toilettet. FYI så er det ikke skideskægt at stå alene med totalt overbrækket barn og sæde, efter at flyet er landet, og folk står i kødrand i flyets minimale gange for at komme først ud. Men vi kom da til Danmark og landede i Ålborg en skøn forårseftermiddag, med grønt græs, gule rapsmarker og en skøn blå himmel med små hvide vatskyer, som bare ikke findes her i Dubai.

Vi hyggede hos mormor, som havde været meget savnet, og vi fejrede min ældste nevøs konfirmation, en dejlig dag med ohhh – heltstegt pattegris, for Sørensen, hvor var det godt. Nevøen er lige med ét blevet stor og halvvoksen. Over night føles det som, og jeg husker, da jeg så ham for første gang i Ålborg lufthavn, hvor min søster var for at hente mig efter en lang udlandsrejse, og den lille baby lå i sin lift og sov sødt. Og nu er han så stor.

Seje Tobias

tobias konfirmatio tobias mc

Apropos stor, så fik vi også fejret Rebeccas 2 års fødselsdag i Hanstholm hos bedstefar og bedstemor inkl. mormor, morfar, faster, onkler, tanter, kusiner og fætre. Steen var med på facetime og Rebecca fløj rundt mellem dem og kukkeuret, som hun stadigvæk er svært forelsket i. ”Tik – tak” lyder det tit, kombineret med en lille dans hvor hovedet tiltes først til den ene side, så til den anden, ”tik- tak”. Og når vi så er hjemme i Dubai: ”no more tik-tak?” bliver der spurgt, hvortil vi så må svare ”no more tik-tak”. Skønne unge.

Hjemme hos mormor med seje “Hello Kitty” – solbriller og “Too cool for school”- attitude

IMG_1866

Fødselsdagsfest i Hanstholm

IMG_1870  IMG_1877 IMG_1879

Desværre fik vi vist hevet maveondet med os til Danmark, da både min mor og min søsters to drenge endte med at få en omgang også – undskyld!

Vi fik også set og genset de nye babyer i vennekredsen – også totalt skønne unger – og blev mindet om, hvor meget jeg savner vores venner der, dvs. selvfølgelig også dem uden børn, naturligvis.

Sommerhuset ser det også ud til, at vi fik købt, Inshallah. Vi blev enige om pris på et fint og velholdt hus i Hune, så nu mangler vi ”bare” papirarbejdet. Huset står helt klart til, at vi rykker ind inkl. møbler og det hele. Det viste sig, at Steen havde handlet det hjem, mens Becca og mig sad på flyet på vej hjem fra DK, og da vi kom hjem til lejligheden, måtte jeg lige sidde ned, og gentage min veninde Anitas mantra fra deres besøg for nyligt: ”Hvad haaaar vi da gjort, siden vi skal ha’ det så godt?”

Og så er vi tilbage i endnu mere varme end jeg tror, jeg nogensinde har prøvet – 45 grader rammes indimellem ude på terrassen, og det er hot, skulle jeg hilse og sige. Det har også ændret lidt på vores hverdag hernede, da vi indtil for en tre ugers tid siden, opholdt os meget udendørs, men det er simpelthen blevet for varmt. Så nu skal ture planlægges og små oaser med air condition skal tænkes ind på udendørs ruter i klapvogn, og solcremen er fast bestanddel i tasken, hvis vi skal nogen steder. Trods heden er det nu skønt at være hjemme. Det bliver nu kun for en kort stund, for allerede 2. juli rejser vi alle, inkl. Steen denne gang, hjem i seks uger, mens den danske sommer er bedst, inden turen igen går til Dubai, hvor en ny hverdag venter med ny vuggestue for Rebecca og nyt arbejde for mig som lærerassistent på Kings’ Dubai Primary School. Og jeg er måske en lille smule nervøs, men mest spændt og glæder mig til at opleve skolesystemet og få nye kollegaer og forhåbentlig blive en lille smule klogere på den side af ”vores” Dubai.

Slutteligt lidt billeder fra tur til legeland i Magic Planet i Mall of the Emirates, hvor Hello Kitty-karussellen var et hit. Det var en gammeldaws, fin karussel med heste til gengæld ikke, og jeg forsøgte febrilsk at råbe “STOOOOP” til den komplet uopmærksomme fyr, der skulle forestille at styre lortet, mens Rebecca vred sig på hesten og hylede. Det fik vi ikke lige taget et billede af dog.

IMG_1894 IMG_1896 IMG_1900

Besøg og forandringer

Så blev det maj måned og Rebecca og jeg rejser snart hjem i en uge for at fejre fætter Tobias’ konfirmation og Rebeccas to års fødselsdag. Og vi glæder os til at besøge familien. Et par besøg hos venner samt inspicering af en håndfuld sommerhuse skulle der også gerne blive tid til. Det bliver skønno.

Jeg havde aldrig rigtig lige set mig selv som sommerhusejer, men efter at have overvejet for og imod, har vi bestemt os for at købe sommerhus i det danske. Det er bare så meget nemmere når vi er i Danmark, særligt når vi er hjemme i en længere periode om sommeren, og efter vi har truffet beslutningen, er vi blevet ret hooked på idéen med haveidyl og stranden tæt på.

De sidste par måneder har vi haft en del besøg af venner og familie, hvilket har været skønt. Vi har været med på sightseeing i det omfang, som det har været muligt, og det har været sjovt at lege turist og vise byen frem. Vi var blandt andet på ørkensafari med Steens mor, søster og bror med alt hvad det indebærer af dune bashing (at jerne rundt i sandklitterne i en stor firhjulstrækker med hjertet i halsen og hysterisk skrig/grin) henna tatoos, mavedans, grill og udklædning i traditionelle dragter. Udklædningen gjaldt Steen, Steens bror Brian og mig, og hvor Brian godt kunne passere for en lokal, var Steen lige i det højeste og dragten stumpede under knæene. Men skægt var det. Vi tog billeder og fnes og svigermor blev fotograferet med en lokal ung fyr, og vi jokede med, hvor mange kameler vi mon kunne bytte hende med.

IMG_3475 IMG_3482

Efter familien var rejst hjem fik vi besøg af et par af mine veninder, og det blev til dage med poolture, sightseeing i skønt selskab og masser af verdenssituationer blev vendt. Selvom vi har fået nye gode venner her, og efterhånden også kender nogle af dem udover de indledende samtaler, så var det skønt med besøg af nogle som kender os fra de goe’ gamle dage.

Smukke Anita med skyline.

IMG_3513

Fantastisk aften på Asado

IMG_3532 IMG_3541

Janette og jeg prøvede lige mini-geden. Not so mini at all!

IMG_3528

Shopping i Outlet Mall

IMG_3563

Besøg i den gamle by med afstikker til tekstil-, krydderi- og guldsouken

IMG_3586 IMG_3585IMG_3602IMG_3601IMG_3600IMG_3599IMG_3598IMG_3597IMG_3596IMG_3587

Mani-Pedi with the girls

IMG_3565  IMG_3564

Dansk galla fest 2015. Vi fik os lige en sludder om de der vilde kaniner.

IMG_3614 IMG_3609 IMG_3604

Tusind tak for nogle skønne dage, I fantastiske piwer!

De her dage puster vi lidt ud og får styr på hundrede ting inden Rebecca og jeg drager mod Danmark igen. Udover besøgene hjemmefra er der nemlig også sket en del andre ting siden sidst, der kræver lidt praktisk indretning. Blandt andet at jeg har fået job her fra september som lærerassistent på en skole her og netop har skrevet kontrakt for et år.

Jeg har stadig mit oversættelse indimellem og det blev til en del arbejde de sidste tre måneder, hvilket var skønt, men jeg syntes, at jeg var ved at være klar til at forsøge at finde noget mere fast arbejde her. Ovenikøbet skifter Rebecca vuggestue til september også, til et rigtig fint et, der ligger lige om hjørnet fra min nye arbejdsplads. Hun skulle skifte afdeling alligevel i den gamle vuggestue, så vi bestemte os for at flytte hende til et andet tættere på, så praktikken bliver langt nemmere. Og så er der både tromme-klasse, ballet, madlavning, sang og musik og arabisk på skemaet, så tror det er lige i skabet for Becca. Hun elsker at rocke med til musik og synge ”Twinkle, twinkle little star” til stor morskab for os.

En anden knap så opløftende ting, der er sket for nyligt, er aflivningen af min gamle kat, Ronja, som, efter et langt og godt liv og en særdeles god alderdom hos min mor det seneste år med vanlijeis og sovepude i sengen, desværre blev syg og måtte en tur til den store kattebondegård hinsides. Åh, lille kræ, der har fulgt mig i tykt og tyndt siden mine spæde tyvere, jeg ved det er fjollet, men måtte fælde en lille tåre over salig kat og salig unge ungdom. Hvil i fred, bettemis!

DSC00054

Ak ja, men livet går jo videre, og vi nyder stadig at være her i Dubai, som efterhånden ikke er helt så fremmed, og om lidt går turen til DK og dejligt forår, hvilket efterhånden bliver kærkomment, da temperaturen her er begyndt at snige sig op på de 38-39 grader, og det bliver kun varmere.

Til slut lidt blandede Becca-billeder fra de sidste par måneder.

Ørkenprinsessen

IMG_3409

Syg lille putte

IMG_3452

Hattemoden bliver mere eksperimenterende

IMG_3455

Påskehare – Mange tak til Betina og Morten (moren smagte måske også lidt, hun har jo ikke godt af alt det sukker, barnet)

IMG_3487

Ripe market i Al Barsha, efterhånden en lørdagstradition

IMG_1840

Selfie

IMG_3561

Uha, den remoulade gør godt, stor tak til bedstemor!

IMG_3626