Så blev det februar 2016, og det er længe siden sidste post. Jeg havde nær glemt bloggen her, og tiden er igen fløjet af sted.
Jeg er kommet godt ind i det nye job med danskundervisning, og jeg trives rigtig godt med det.
Der er en høj grad af frihed i forhold til at tilrettelægge undervisning, hvilket ikke er givet som lærer her.
Den største forskel ligger i at undervise så mange forskellige aldersgrupper (Year 1- 11), og de mange skift kan gøre én lidt rundtosset, men omvendt er det fagligt udfordrende at skulle differentiere i det omfang, som det kræves.
Og så er det sjovt. Børnene er glade for at komme til dansk og vi leger meget sproget ind, særligt med de mindste, og jeg trækker på gamle undervisningsmetoder og lærer nye måder at gøre tingene på, og jeg er glad for igen at have et arbejdsliv.
Skolen er jeg også begejstret for. Der er fokus på kreativitet, læring gennem leg og innovation. I forhold til værdisæt ligger den tættere på en dansk skole, fordi det er et IB system (International Baccaleureat, dvs. et skolesystem, som findes overalt i verden meget kort fortalt) end eksempelvis det britiske skolesystem, som også er meget udbredt her.
Det er heller ikke det nemmeste sted at få sine unger ind, men jeg droppede en linje hos indskrivelsesdamen om at jeg – host – host – blink- blink – var Mother Tongue teacher på skolen, og nu er Becca kommet ind. YAY!
At finde og komme ind på en god skole her er ikke nødvendigvis lige det nemmeste. Der er stor forskel på kvalitet, og konkurrencen om at få en plads er hård på de bedste skoler. Derfor er det ikke sjældent her, at børn bliver skrevet op til skole, før de nogensinde har forladt livmoderen. På min tidligere arbejdsplads (Kings’s School Dubai) fortalte nattevagten, at de første indfandt sig i køen kl. 3 om natten, den dag de åbnede for indskrivning.
Så vi ånder lettet op og begynder så småt at tænke i pottetræning, hvilket SKAL være på plads inden skolestart efter sommerferien. I vores velkomstbrev var der et særskilt brev fra rektor, der understregede nødvendigheden og vigtigheden af, at netop dette var opfyldt inden skolestart. Godt så. De mener det alvorligt.
Ellers har vi det stadig godt her. Vi havde en dejlig juleferie i sommerhuset og hos familie i Danmark og fik fejret nytåret sammen med gode venner. Det orker jeg ikke lige at skrive en lang fortælling om, så der kommer lidt billeder her i stedet.
Sidst i januar drog jeg så tilbage til Danmark for at undervise på Sprog campen på Hjørring gymnasium for andet år i træk.
Det var igen en fornøjelse og faktisk i endnu højere grad end sidste år, nu hvor jeg havde prøvet det en gang før, og jeg havde bedre overblik over emnerne.
Sprogcampen er et talentprojekt lavet i samarbejde med forskellige virksomheder og Aalborg Universitet, hvor de dygtigste sprogelever i Danmark har mulighed for at komme til Hjørring en weekend og nørde med sprog. Jeg har været med fra starten for 5 år siden som medhjælper, og de sidste to år som underviser i fransk workshops’ene. Det var fedt at være tilbage i gangene på gym og at gense tidligere kollegaer. Og så selvfølgelig også at undervise en flok super engagerede elever og lige få set familien igen og fejret fødselsdag for min dejlige nevø, Jonas.
Nu er der igen hverdag, eller dvs. sommetider føles det nu stadig som om, man er på ferie her, fordi der er så mange fede ting at lave, og fordi at solen skinner de fleste dage.
Vi er her nu på andet år, og vi havde lovet os selv at komme mere rundt til de omkringliggende emirater og lande, mens vi nu er her i Dubai. Sidste år blev det til en tur til Oman i forbindelse med Eid, som jeg vist har nævnt tidligere, og også en tur Abu Dhabi (et naboemirat) i december, hvor vi fik overdådig high tea med udsigt over kystlinje og besøgte den smukke stormoske i 40 grader varme indhyllet i tørklæder (for mit vedkommende).
Billeder fra Abu Dhabi.
Jeg bliver lige afbrudt af Becca, der sidder ved siden af med Ipad’en og udbryder: ”Gorilla! What’cha doing??”
Hun bliver stadig bedre til at tale. Dog er det sommetider en skøn blanding af dansk og engelsk og indimellem sniger der sig et Shukran eller Marhaba ind (hhv. tak og goddag på arabisk).
Bare for at gøre forvirringen total og fordi moderen er fransklærer, så har vi også meldt hende til en times fransk om ugen i hendes vuggestue (som de også tilbyder – naturligvis…)
Så nu tæller hun til 5 på fransk også og improviserer sig sommetider op til ti. Mummy’s proud.
Her følger lidt billeder af hvad vi render og laver her.
Kjaeridubai 